- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
173

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - I Kristiania

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/ KR1ST1AN1A
For halvtredsindstyve Aar siden rummede Kristiania
Mure vel saadan noget som knap fyrretyvetusind
Mennesker. Nu vandrer der ét hundrede og fyrretyve-
tusind Eksistenser mellem Oslo og Slotsbakken, de to
Tal alene giver egentlig hele Byens Fysiognomi.
Hvad der i Danmark er det eneste, nemlig at være
Københavner, er i Norge socalt taget, snart sagt det
fataleste af alt, og der er ingen Kristiania-Mand, som
ikke iler med at fortælle, at han ikke er Kristianienser.
I Virkeligheden er han det heller ikke. Manden er
fra Arendal eller Porsgrund eller Flækkefjord eller fra
Skien. Og naar han skynder sig med at fortælle det, er
det fordi i Arendal og Porsgrund og Flækkefjord eller
i Skien, dér sidder endnu gode gamle Familier, baade
Sorenskrivere og Præster, som han hører til. I Kristi-
ania derimod er alt nyt og uden Fortidsgarantier, og
man vil dog saa nødig smage af Parvenu.
Derfor er Kristiania maaske den eneste Hovedstad,
hvor ingen vil høre hjemme — og faa har hjemme.
Thi hvis man ogsaa selv skulde være født i en Side-
gade til Karl Johan, er dog i det mindste Ens Forældre
— ogsaa det fortæller man ilfærdigst — fra Haugesund
eller fra Tromsø; og der er ingen Traditioner som bin-
der En til de Brosten, man slider. Ens Minder hører
andetsteds til. Det er fra Aalesund og Laurvig og
Skien, at Hjemmene erfarer alt det, som tager Godtfolk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free