- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
207

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Den gyldne Stad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207 DEN GYLDNE STAD
Det var vel derfor, at Erkehertugen i Mayerling —
den store Østriger — lod den synge for sig Aftnen før
sin Død af sin Kusk.
Hvor mange Mennesker har vel ikke betragtet det
som en Blasfemi. Naar man kender Østrig, bliver det
ikke en Gang sentimentalt, man synes næsten, det
maatte saa være — og man hører det med Vemodig-
hed.
Først lidt før tolv standser Folkesangerne. Folk gaar
hjem.
Fra alle Sommerhaver lyder der Musik. Det er Mili-
tær og Zigeunere, der spiller.
Hvor Zigeunermusikken dog virker sært.
Langeligt klager tungsindige Violiner. Til Trods føres
Buerne aandeløst og hastigt. En eneste Violin løfter sin
Sang højt — som over et Vand en svævende Fugl.
Ja — denne Musik er Bud fra et andet Folk og klin-
ger i Østrig fremmed.
„Fahrbach"’erne, de hører hjemme her. Hør, hvor
de knalder fra de østrigske Blæsere som Ligegladhe-
dens Sejersfanfare, mens Prag sover ind.
Østrig blunder til Lyden af sin Livmusik.
. . . Der er blevet tyst i alle Gader, Bjergenes Kulde
falder skarp over Byen. Akazierne i min Gade har for-
sigtigt rullet deres Blade sammen, og sammenkrøbne
synes de i Natten som visnede.
Paa Lillesidens Bjerg ser man Gaslygternes smaa
Øjne som Stjerner, der var faldet ned paa Bjergets
Skraaning.
En sidste Ryttersabel klinger gennem min Gades
Øde.
Østrigs Vaabenmagt er altid sent ude . . .
Saa sover Staden, sover By og Bjerge.
Men højt over alt løfter sig det bøhmiske Hradshin
:
Bøhmerkongers Hus, Czecherne, et Symbol.
Hradshin, Herskeren af Sten — Herskeren, runden
af Landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free