Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Den gyldne Stad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211 QEN GYLDNE STAD
forlade Wien. Gjorde hun det, var det for at spille i en
og anden af Monarkiets Byer. Eller hun drog til Miin-
chen for at spille for en Konge, der ydede hende kon-
gelig Æresbevisning.
For Charlotte Wolter kaldte Kong Ludvig sine Vag-
ter ud, som var hun en Wittelsbacher.
Men ellers blev Fru Wolter hjemme. Verden maatte
komme til hende. Hun vidste vel ikke, hvorfor det var
Kunstnerne og ikke Publikum, der skulde rejse med
Jernbane.
Det Aar kom hun dog til Prag. Og efter en halv
Menneskealders Forløb skulde hun og „die Bognår"
atter staa Ansigt til Ansigt paa Skuepladsen.
Nej, nej, de Skuespilaftner kan man ikke glemme.
Bevægelsen i Huset, Forventningen hos disse Syd-
tyskere, der har hastigere Pulse og hemmeligt Instinkt,
Feberen, som bemægtigede sig alle. Det hele Bøhmer-
lands Aristokrati var strømmet sammen; med Arve-
smykker lynede det i Logerne.
Og da saa Spillet mellem disse to Kvinder begyndte,
havde man en Følelse, som overværede man et Slag.
Men Fru Wolter havde været uforsigtig. Hun var
Messalina og kæmpede med de samme Aar, som un-
derstøttede hendes Modstanders Arria.
Indtrykket kan gives med en eneste bitte Hændelse.
Jeg sad i Theatret ved Siden af en ung Løjtnant. Han
havde Kikkert, jeg ikke.
Der findes nu i Tragedien et Sted — ogsaa jeg havde
hørt derom — hvor Fru Wolter i Raseri og Hengivelse
river Toga’en fra sit Bryst og blotter det — lidt. Jeg
vidste, at dette „Sted" skulde forekomme, men jeg vid-
ste ikke naar.
Pludselig rækker den unge Krigsmand mig sin Kik-
kert :
— Der, siger han: ich hab’s ja fruher gesehen.
Jeg tager Kikkerten.
— Aber es kam ja nicht, siger saa Løjtnanten skurret:
Charlotte Wolter blottede sig ikke mér.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
