Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det første Theater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 DET FØRSTE THEATER
De store Trupper, dem, Honoratiores saå, kom en Gang
hver Vinter.
Ogsaa de ligesom fyldte Byen, fangede den som det
Festlige og det Usædvanlige.
Skuespillerne var der — Folk med andre Ansigter,
glatte, med stærke Profiler; med anden Gang, brystende
sig og vuggende i Hofterne; andre Klæder, dristigere
og mere grelle.
I Dagligstuerne løb de til Vinduerne : det var nogle
Ny i „Gaden" . . . Man besaå, man kritiserede. Der blev
talt Fingersprog til Genboen bag alle Urtepotter . . .
Skoledrengene listede sig langsomt forbi de Fremmede
og bekiggede dem — Skuespillerne.
De unge Piger fik Nyt at hviske om : de underkøbte
„Helten"s Værtinde og sneg sig ind i hans Værelse,
naar han var borte, og de undersøgte Don Cæsars
Kappe med Kniplingerne i Brystet — den var særdeles
gennemsvedt, Don Cæsars Kappe — og Ingomars Bluse
og Peter Kaninstoks Voksdugshat . . .
Ingen maatte vide det, for Guds Skyld, ingen maatte
vide det . . .
Men Hemmeligheden kriblede dem, saa den maatte
betroes til yngre Brødre og til Husjomfruer.
Og der opstod et eget Frimureri mellem de Unge —
Hvisken, Hemmeligheder, forbuden Blomstersenden ...
Skuespillerne var de uvidende Helte.
Der hørtes ogsaa sære Historier, som nævnedes gan-
ske sagte: at den unge v. S. var kommen ud af Skolen,
jaget ud af Skolen, fordi han havde lejet et lille Hus
ved Aaen, hvor der var altfor megen Lystighed, syndig
Lystighed om Natten — med Skuespillerinder . . .
Og det blev alt for de ganske Unge indspundet i
Komedieaftnernes gyldne Ord, i Maritanas Sang, i Franz
I’s stolte Sprog, i Dronning Margrethes høje Tale —
indspundet som i et gyldent Net, der lyste for vore
Øjne.
Hjemme hørte Børnene om de endnu Større, om
Kunstnerne fra de virkelige Theatre — om Anna Nielsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
