Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det første Theater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 238
For mig vil Emma Cortes’ Navn altid være knyttet
til Ragnhild i Dronning Margareta.
Jeg saå hende dér for sidste Gang.
Og hun var en Ragnhild, Kvinden af ædelt Blod,
hærget af Livets Storm, hærget og ældet, men uknæk-
ket. Hun vil gribe for sin Søn en Konges Krone for
selv som Kongens Moder at holde sin stærke Haand
over Landet.
Der var den myndige Kraft i hendes Tale, den Uover-
vundnes Styrke i hendes Ord.
Hende troede man, naar hun ved Olufs tomme Kiste,
ved hvis Trin hendes Søn styrtede, sagde simpelt, uover-
vindelig selv da:
— Styrter Du, min Søn? Jeg staar . . .
De Ord fortjente at sættes paa denne aldrig knæk-
kede Kvindes Grav.
Og naar en Gang det danske farende Folk faar faste
Hjemsteder, og Bytheatre i de største Byer bliver Bæ-
rere af god Smag og Planteskoler for ung Kunst, da bør
Emma Cortes have sit Minde i et af de Skuespilhuse.
Hun har fortjent at mindes, om i saa flygtig en Kunst
nogen fortjener det.
Hun idetmindste bør rage op over alle de Navnløse,
et Tegn paa, at Navn kan vindes selv af det farende
Folk, som kun de Uvidende agter ringe. De Vidende
véd, at den dragende Trup er omtrent som de andre
:
At af hundrede er altid de ni og halvfems Haandvær-
kere og Industridrivende, Efterlignere og Routiniers.
Tilfældet hjælper nogle og lader andre i Stikken. Men
for Kunstens Domstol er de lige — saa nogenlunde.
Maaske kan det være en Trøst for det farende Folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
