- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
255

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Betty Borchsenius - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255 BETTY BORCHSENIUS
Og alligevel var Nationaltheatrets Svar et Nej. Man
havde ved vor nationale Scene lige saa liden Brug for
Betty Borchsenius, som man nogle Aar før havde haft
for Frederik Madsen.
Theatrets Afslag synes nu næsten eventyrligt.
Vi har siden da set Nationaltheatret trække til sig
fra Privattheatrene saa mange jævnt habile Folk af —
naa, af kunstnerisk Middelhøjde: vi har set det kalde
paa forholdsvis saa mange Ungherrer, hvis største Ta-
lent sad i et glat Ansigt, at vi slet ikke vilde kunne
forstaa det Afslag, der mødte Betty Borchsenius, hvis
vi ikke huskede, hvor meget der i de forløbne Aar har
forandret sig.
Den Gang var de private Theatre endnu Sekond-
theatrene. Det var Lokaler, som i Publikums Øjne under-
tiden med Held tjente den behagelige Tidkort, men hvor
man hverken drev eller tænkte paa at drive egentlig
Kunst. Kasino havde engang spillet de Andersenske
Eventyrkomedier, Folketheatret havde givet Herreaftner,
hvor man gouterede Offenbach og hans Operette.
Det var det gode Publikums Indtryk.
At Farcen i en Frederik Madsens Skikkelse havde
naaet kunstnerisk Fuldkommenhed; at Lange havde
iscenesat en Række af Forestillinger, som i Fremstil-
lingens Samstemthed og Liv lod al vor øvrige Lystspil-
kunst langt bag sig; at navnlig Folketheatret ved, trods
den ulidelige Repertoiretvang, at opføre værdifulde fran-
ske Skuespil havde holdt Døren paa Klem til en større
og friere Litteratur i en Tid, hvor vort eget litterære Liv
var ganske indestængt og næsten dødt — alt det for-
stodes af Publikum føje.
Og Bladene vejledede det ikke.
Deres Stilling til Sekondtheatrene spejlede nøje den
almindelige Opfattelse af Privattheatrenes Betydning.
Sekondtheater-Anmeldelse var Journalistikens aller-
første eller allersidste Trin. Den besørgedes af den yng-
ste Student eller den ældste Routinier. Den var ofte
saare kort, den var altid særdeles affejende. Dens Ord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free