Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Betty Borchsenius - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 258
hun fik at fremstille var bestandig det samme ensfor-
migt uudviklede. Hele den Race af unge Kvinder, som
hun spillede, syntes hende i al Hemmelighed Smaapi-
ger, overfor hvilke hun var alt for overlegen.
Selve denne Følelse af hendes egen aandelige Over-
legenhed over det Aandens Smaakravl, Ingenuen, som
hun spillede — gav imidlertid til en Begyndelse kun
hendes Spil en ny Charme.
Det var den, som hensatte hendes unge Piger i det
bestandige halve Skær af Komik, som aldrig forlod dem
— endnu en fin, nænsom Komik, der fangede Lyset om
dem som et fintglitrende Slør. Det var denne endnu
sarte Komik, som hvilte over Antoinette, som sang ved
Klaveret.
Men efterhaanden som Fru Borchsenius mer og mer
trættedes af sine altid de samme Roller, blev hun ogsaa
saa at sige mer og mer ubarmhjertig overfor sine Fi-
gurer, og hun ligesom hævnede sig paa selve de Skik-
kelser, som hun fik at fremstille.
Hun gjorde de unge Piger uartige, vripne, gnavne,
grusomme, kolde.
Hun behagede sig i uden Skaansel at lægge blot alle
de ubehagelige Egenskaber, som hun havde afluret sine
Skikkelser, og hun gjorde dem latterlige for os med en
vis kold Spot, der frastødte.
Og samtidig begyndte hendes Ydre at passe mindre
til den Skikkelse, hun skulde give Billede.
Det lod sikkert først „Skællene" falde fra vort Vau-
deville-Publikums Øjne. Det saå en Dag, at Betty
Borchsenius ikke mere var saa smuk. Men det fik Øje
for mere end det. Det opdagede samme Dag instinkt-
mæssig, hvorhen hendes Kunst førte det — i Armene
paa Virkelighedsstudiet og en Kunstretning, hvis Sjæl
var Sanddruhed og ikke Forskønnelse.
Fra det Øjeblik var Forholdet mellem Betty Borch-
senius og hendes Publikum en Kamp, der oprev hende.
Hvor ofte har jeg dog ikke overværet den og Aften
efter Aften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
