Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sulkowsky-Theatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 276
Saa svarer Carlos.
Han siger Versene som en tungsindig Klage, med
vemodig Dysterhed, som om de kun blev hviskede
sagte.
Og saaledes spillede han næsten til Stykkets Slut.
Ogsaa han strøg Fagterne af sig, og Meiningeriet
blev det, det er. I ham mødtes — syntes det — nord-
tysk Sværmeri med Sydlændingenes Utaalmodighed.
Den milde Egenart hos Philips Søn virkede som Race.
Binder var som naglet til Kulissen.
Han blev der, til Tæppet faldt.
Saa gik han hen og tog Infanten i Haanden. Han
havde store Taarer i Øjnene
:
— Det var dejligt, sagde han. Aa, meget bedre end
mit.
Han stod lidt. Saa sagde han
:
— Hvor meget er De ældre end jeg . .
— Jeg er tre og tyve Aar . . .
— Hm dann kann ich noch lernen, sagde Bin-
der og saa frem for sig, som maalte han en Barriere
og tænkte han paa at sætte i Spring.
Fra den Dag af var han Infantens Ildtilbeder.
Professoren kom hen til sin Gæst:
— De har heldigvis intet lært i Meiningen, sagde
han. Dette var godt.
Den unge Nordtysker knyttede hemmeligt sin Haand,
og der fløj Skæret af en Rødme hen under Sminken
:
— Maaske kan det blive det.
Professoren ringede. Han skulde uddele Rollerne til
„Der Verschwender".
Længe gik de Unge op og ned foran Palads Sul-
kowsky.
Tilsidst, da de brød op, fulgtes Binder og Meiningeren.
Binder kredsede bestandig om Infantens Rolle og
dens Ord. Han begynder paa dens Vers, som vil han
prøve. Og atter kommer Replikkerne brændende, utaal-
modige, sprængende Rytmen over Wienerens Læber:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
