- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
286

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charlotte Wolter - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 286
Et jublende Folk for Fode af denne uhyre Selvfor-
herligelse — det maatte vel endelig mætte hende.
Men selv hin Aften var det ikke Fru Charlotte Wol-
ter, der under Mængdens Larm kørte bort fra Theatret.
Det var Grevinde O’Sullivan, som kørte hjem ved Siden
af sin Gemal.
Naar Tæppet er nede, nyder denne Kvinde sin Ver-
densplads. Regissøren melder, naar det skal gaa op
:
— Fru Grevinde, Tæppet gaar.
Først da bliver Wolter Wolter: den store Hensyns-
løse, hvis Hensynsløshed bunder i Overmenneskets
sikre Tro paa Overmenneskets visse Ret.
Hun giver i sin Kunst endogsaa ofte efter for en vis
kriblende Lyst til at ydmyge det Samfund, over hvis
Mur hun er trængt, og ved hvis Bord hun har Plads.
Her er jeg, siger hun : hædret blandt Hædrede, for-
nem blandt Fornemme, Lysside-Menneske blandt Lys-
side-Mennesker. Denne er jeg. Og pludselig afslidende
Grevindens Robe viser hun brat Tøsens Pjalter : Men
denne var jeg — synes hun at le.
Charlotte Wolter holder af at fortælle sin egen Hi-
storie i mangfoldige Omskrivninger. Mest direkte gør
hun det vel i „Georgette".
Dramaet er ikke opført paa Dansk. Dog tror jeg, dets
Indhold er kendt. Selve Titelrollen er lige saa tom som
Stykket, og alligevel hører den til Fru Wolters Ynd-
lingspartier. Hun spiller atter og atter det hele Skue-
spil for at kunne spille dets første Akt. Thi i denne før-
ste Akt fortæller Georgette sin Historie.
Georgette er, som hun i Stykkets første Scene for-
tæller sin Ven, Grev de Chabreuil, virkelig kommen i
Havn. Hun er bleven en veritabel Hertuginde, en Her-
tuginde med mange, utrolig mange Millioner og i Købet
en Hertug, der heldigvis nu, efter at have levet længe
nok til at overbevise selv de mest Vantro om sin Eksi-
stens, er ifærd med at ophøre med at eksistere. Manden
ligger for Døden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free