- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
304

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sarah Bernhardt - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 304
ler, der ikke vil betvinge men kun smigre hendes Per-
sonlighed. Skuespillerinden dikterer sine Skrivere —
sig selv.
Fédora var den første af disse dikterede Roller. Og
slet som den er, blev den vel dog den bedste. Vi kan
idetmindste der læse, hvad der skulde have staaet i
Skuespillet, og hvad det var, Sarah Bernhardt tørstede
efter at spille.
„Fédora" ’s Nerve ligger i blot to Skrig til samme
Mand:
— Je vous hais — je t’aime.
Den Kærlighed, der hader, og det Had, som er El-
skov — det er Rollens Tema. Og er det ikke Potensens
Udtryk for al den Følelsernss smertefulde Modsigelse,
som er vor?
Her var da Plads til alle de Sjælenes Modsætninger,
som gør Lidenskaber, der undersøger sig selv og aldrig
faar Rede paa sig selv, til en pinefuld Strid. Her var
Nag Begær og Begær Afsky. Her var Lykke Fortviv-
lelse og Fortvivlelse Jubel. Her var den Proteus, som
evindelig skifter Ham til sin Modsætning, given i en
kvindelig Lidenskab.
Eller rettere, den kunde være given. Thi Fédora er
allerede skrevet for den Sarah Bernhardt, der er sin
egen Overdrivelse, og det er skrevet af Sardou.
At det er skrevet af Sardou, det vil sige, at det er
et Melodrama, hvis fattige Kunst hedder Sindrighed.
At det spilles af den overdrevne Mme Bernhardt, det
vil sige, at det jager Kunstnerinden rundt i hendes Væ-
sens yderste Periferi, og at det hele Drama bliver en
uhyre „Urolighed" i fire Akter.
Fédora kommer fra Rusland. Det nihilistiske Czar-
rige er hendes Fædreland. Derfra leder Sardou med
Rette sit brede Flodleje for Sarah Bernhardts Væsen, thi
Pessimisme er hendes Aands Aand. Den er Moder til
hendes Nydelser, der vil glemme, og til hendes Styrke,
som er opstablet Vilje. Den føder hendes Svaghed, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free