Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sarah Bernhardt - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 306
III
Sarah Bernhardt, som er Tids-Temperamentets Over-
drivelse, taler og lever, som Fédora taler og lever. Fé-
dora faar da Liv for os, hver Gang Mennesket Mme
Bernhardt selv fuldt lever bag den gennemsigtige Skal,
Sardou har dannet om hendes eget Væsen.
Men netop det sker ikke hver Aften og kan ikke
ske. Det er just Faren ved alle disse Roller, man lader
gyde alt for tyndt om alt det Yderste i sit Væsen.
Man er ikke tre hundrede Aftner itræk Potensen af
sig selv, og man kan ikke være det. Man kan ikke tre
hundrede Gange komme til de sidste Yderpunkter i sit
Temperament.
Saa hænder det de mangfoldige Aftner, at Fru Bern-
hardt kun ganske mekanisk eftergør sig selv. Hun giver
sit eget Væsen som pur Automati.
Paa saadanne Aftner ligner Fédora Sarah Bernhardt,
som en inderlig Bøn ligner et opremset Paternoster, og
det Hele virker som en Blasfemi mod et stort Menne-
ske. Samtidig med, at hun har tegnet sig selv op til en
Karton, saa selv Yankeerne kan forstaa det — er hun
selv som død og borte bag Kartonen.
Thi Sarah Bernhardt kan som ingen gribes af Vir-
tuosernes Distraktion, der er en frygtelig Sygdom, som
tilhører de farende Kunstnere, og som piner dem selv,
mens den uimodstaaelig behersker dem. Under deres
Tilværelses evindelige Ophidselser svinder deres Tan-
ker bort midt under selve Udøvelsen af deres Kunst.
I sløv Apati slumrer de ind til Søvngængere og vaagner
først efter mange Scener, hvor deres Tanke har været
borte for dem selv.
Sarah Bernhardt kan lange Aftner gaa saaledes om.
Paa disse Aftner fejrer til en vis Grad hendes Tek-
nik Fester. Thi den, som har set hende i samme Rolle
Dag paa Dag, vil vide: at hvert Skrig er paa Prikken
det samme, hvert Tonefald paa Node éns, hvert Blik
faar samme Udtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
