- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
329

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Første Billede - Andet Billede - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329 JOSEF KAINZ
Men de Bedste overvinder Forfærdelsen. Naar Æren
byder det, tier Rædslen.
Og vi genfinder al Josef Kainz’ stolte Selvfølelse i
Prinsens Ord
:
„Han kan handle som han vil.
Mig sømmer det at handle som jeg skal."
Denne ganske realistiske Kunst, som kommer til os
hyllet i Romantikkens Klædebon, griber os til Sjælens
Rødder, fordi den synes at have gættet selve vort Væ-
sens Bund.
Men dens Hemmelighed er denne ene : dette Men-
neske, skjult bag en Kunsts Maske, har ikke beluret
os — han har levet som vi.
Den Dag. hvor Josef Kainz opsøger de moderne
Værker, hvor hans egen Aand umiddelbart lever, vil
han virkeliggøre Friedrichs af Homburgs Drøm og fæste
Verdensryets gyldne Krans fast om sin Pande.
ANDET BILLEDE
1
I en Kreds af Kunstnere og Literater deklamerede
Josef Kainz paa sit første københavnske Opholds sid-
ste Aften tre Digte. Det var Ernst v. Wildenbruchs
„Hexenlied", „Dykkeren" og „Kampen med Dragen".
Man véd ingen Digte, han kunde vælge, der til Afsked
saaledes gav Summen af hans Kunst og hans Væsen
— som just disse tre.
„Hexenlied" er Digtet om en gammel Munk, Djæv-
len besætter i hans sidste Stund. For Skrifte hvisker
han Ord i Brynde, for Salmer om Bod synger han
Sange om Synd. Abbeden lader Klokkerne ringe. Ab-
beden lader Brødrene bede. Forgæves er Klokker som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free