Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Andet Billede - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331 JOSEF KAINZ
første Gang som Sekstenaarig sprang op paa Scenen,
strakt alle Lemmer i Grillparzersk Tragik. Her, hvor
Skæbner og Smerter har overnaturlig Størrelse, var der
endelig Tumleplads for ham, hvis Tanker famlede om
Udtryk for det Gigantiske.
Naar han læste eller selv raabte sig træt i disse
Tragedier, har de som læsket hans utaalmodige Ung-
dom. Men saå han dem paa de „rigtige" og store The-
atre, genkendte han dem ikke. Det var ikke hans Tra-
gedier mere. Det var kun klassiske Forestillinger.
Wien bød den unge Kainz to Arter af tragisk Frem-
stilling.
Ved Gæstespil og paa Forstadsscener saå han uskrøm-
tet hele den pompøse Stils Tragedie. De brede Midler
skal illustrere store Følelser, og Deklamation og „Pose"
er Stilens Akser. Røstforbruget betegner Maalet af Li-
denskab og „Posen"s Storladenhed Dybden af Affekten.
Flaget, hvorunder der sejles, er Skønhed, og det vær-
nende Skjold er Traditionen.
Men Ordet Tradition har ikke haft noget helligt for
den unge Kainz’ revolutionære Sind. Med tusind Spørgs-
maal har han bestormet denne Unatur, der opslugte
Værker, som han elskede. Med tusind „Hvorfor" har
han sønderskudt den Stil, der underkuede Menneske-
ligheden.
Fra Fremstillingen er han vendt tilbage til Værkerne.
Og forgæves har han søgt Grunde, der kunde retfær-
diggøre en Forvrængning, som gjorde ham hans Ynd-
lingsværker ukendelige. Hans unge Hast har stormet
gennem Versene, og han har søgt om Personernes
Handlinger og Nerverne i deres Følelser. Hvad inde-
holdt disse Dramer — Romeos Haab og Begær, Mor-
timers Begejstring og Tro, Carlos Venskabstrang, Karl
Moors Frihedsbegær og Had, Prinsens Attraa og Lyst,
Ferdinands Trods, Homburgs Dødsens-Angst? Var det
da andet, end hvad der sydede ham selv i Hjernen, i
Hjertet og Blodet? Var de da ikke, Romeo, Prinsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
