Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Andet Billede - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 344
I den Flok tager man ikke fejl, og overfor denne
Karl har Kossinski Ret, naar han søgende Kaptajnen
standser med Ordene : Har man set Dig, søger man her
ikke længer. Thi denne Uanselighed har Geniets hem-
melige Adel; hans Ord har Vægt som Ord af den,
der véd, han tør befale; og i Faren ejer han Ro — de
store Utaalmodiges Ro.
Thi saaledes er de altid Urolige, af hvis Stof en Kainz
er dannet, og hvis Liv er Anspændthed og Sløvhed;
der er nervøse som Kvinder; der er Attenaarige af Be-
gær og snarlig mætte i Tilfredsstillelsen; hvis Liden-
skab er den næste; hvis Maal er det uopnaaelige : den
store Fare gør deres Uro rolig.
„Liv eller Død" mætter endelig deres Utaalmodig-
hed. I de store Begivenheder hviler deres Sjæle. Hvor
Skæbnen fuldbyrdes, føler de sig hjemme. Der er en-
delig deres Verden og Fædreland.
Hvor var ikke Kainz, der skreg af Narciss’ Kedsom-
hed, rolig under Røvernes Mytteri; hvor stille han. der
raste mod Lorenzo, da han fuldbyrder Dommen over
sig og Louise; hvor dæmpet myndig den altid opfa-
rende var, da han ved Hungertaarnet slaar Hermann
hans Klinge af Hænderne; hvor stilfærdig den store
Morder Karl gik den sidste Vej — til Døden.
Kainz giver overhovedet aldrig Dødsscener.
Han dør hastigt, uden Skrig og Suk.
Thi hvad var vel Livet denne Ferdinand værd, der
saå sin Fader som en Skurk, sit Navn som en Van-
ære, sit Samfund som de triumferende Misgerninger.
Hvad Livet Mortimer værd, hvis Eksistens var et For-
sæt, han forfejlede? Hvad Livet Karl værd eller hvad
en Romeo, naar Julie ligger paa Baare?
Man kan dø roligt den Dag, Skæbnen vil.
Alligevel er det Optrin, som i Tyskland har skaffet
Josef Kainz hans maaske største Triumf, blevet just en
Scene, hvor han fremstiller Dødsangsten.
Optrinnet forekommer i Kleist’s „Friedrich af Hom-
burg".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>