- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
346

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Andet Billede - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 346
Der er i Hero og Leander en Scene, hvor Leander
og hans Ven venter i Tempelgaarden, mens Præstin-
derne gaar dem i Optog forbi. Iblandt dem er Hero.
Hun kommer Leander nær, deres Øjne mødes, hun er
gleden forbi .....
Men Kainz’ Leander er langsomt, ganske langsomt
sunken i Knæ, i Støvet, som den, der, ramt til Døden,
segner tyst. Dette ene Knæfald siger, at denne Yng-
ling gik hans Skæbne forbi. Her er Oprør ude. Denne
Rebel har strakt Vaaben. Den Utaalmodiges Daad er
blevet: at gennemskære Verdenshavet og naa hende.
For et Blik sank han hen — vaabenløs og stum.
Denne tavse Segnen for det Overvældende gentages
ofte af Kainz, der „varierer" saa lidet og dog altid sy-
nes os ny, fordi han er altid ægte : I Pompadours Skød
ligger Narciss livløs og uden Mæle; uden Ord glider
Carlos ubevægelig ned for Dronningens Fod.
Det er den Kærlighedens Segnen, om hvilken Sappho
sang: Blodet tager den af vore Aarer og Kraften af de
skælvende Knæ.
Kainz, hvis Væsen er Oprør og Trods, bøjer sig
uden Modstand for Kærligheden — den Uafvendelige.
Og Elskoven blotter uden Barmhjertighed, at al hans
Styrke kun var anspændt Svaghed. I Elskov er hans
Helte Børn, hans Fyrster Pager, hans Romeo en Dreng.
Hans Kærtegn er Barnets, hans Stemme, hans Blik.
Hans Lyst er Drengens, hans Tilbedelse og hans Li-
denskab.
Karl kan være Røvernes Kaptajn, Leander kan naa
gennem Havet, Friedrich kan vinde Slag — i Elskov
er deres Styrke kun den myge Svaghed.
Og denne Kærlighed, der gør en Dreng af Manden,
bliver for Kainz skæbnesvangert alt. Husk Romeos
Storm: ned slaar han Verden og Love og Slægt, For-
nuft og sund Sans, thi Elskov er alt, og Elskov er Ju-
lie. Husk Carlos med Dronningens Brev : Lad Alba
tage Belgien, Holland, Riget selv. Af Ven er Infanten
Fjende, af Fjende Ven — han har jo Dronningens Brev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free