Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Tredie Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353 JOSEF KAINZ
liv som vi. Og han følger, som vi, dets Vaner, medens
alle Skæbner fuldbyrdes.
Og — underfulde Mesterskab — uden at nogen Stil
brydes, skænker de almindelige Dødeliges gemene Livs-
former Kainz’ Hamlet selve Livsmangfoldigheden af
Virkninger. Selve de Møbler, som omgiver denne højst
menneskelige Hamlet — og som han benytter — fører
ham til Tider lige ind i Armene paa det psykologisk
selvfølgelige, som alle vi andre forgæves og forgæves
har søgt, og hvorover han synes saa godt som ubevidst
at snuble. Denne Løjbænk der — den staar, mellem
Borde og Stole, i mange Akter. Men der kommer et
Nu, hvor den træder i Funktion
:
Da Hamlet kommer ind i Stuen, fortsættende kun
sin Tankegang, tænkende videre hvad han tænkte, mens
han vandrede gennem de andre Stuer — da Hamlet
fortsætter sin Tanke med dette „Være eller ikke være",
som i Aarhundreder tusinde Aktører har forsøgt at gøre
til deres, da lægger Josef Kainz’ Hamlet sig hen paa
Løjbænken, og mens han strækker sine Lemmer, der
er trætte under Tankernes Byrde, ligger han, med sine
Øjne op i Taget og taler til sig selv og spørger sig
selv — som vi selv gør det i søvnløse Nætter. Og, me-
dens vore Øjne hviler paa et Billede, vi hjemligt gen-
kender, aabner vore Tanker sig for en ny Tilegnelse.
Det er dette, som er den nye Landvinding.
Den nye „Stil", som her har bemægtiget sig vore
ydre Livsformer, gør os fortrolige med selve den Men-
neskesjæl, hvis Skæbne vi følger. Vi tror os stillede paa
lige Fod med Dronning Gertruds Søn, og Medmenne-
sker gennemlever et Medmenneskes Gennemlevelser.
Selve Formen gør os til Medlevende, mens Geniets
Liv udfoldes, levende, for vore Øjne.
Og undrende ser vi, at her er ingen Gaader mer.
Det er dagklart alt, fordi alt er — levet.
Denne Hamlet lever som Geniet han er. Som den
stærke lever han — saa sandt og vist, som mangfol-
digst af alle; rigest og uudtømmelig; umulig at knække,
H. B. VI 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
