- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
356

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Tredie Billede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 356
hemmelige Fred. I Sindets Bund er den geniale Per-
sonlighed bestandig rolig. Hvilende i sin egen Styrke
smiler „det store Menneske" midt under Skæbnens
Slag — hævet derover.
Godmodig ser han til. Hans Kraft gør ham godmo-
dig. Og desuden: han er jo god. Hans Hjerte ejer et
Dyb af Godhed. Se ham : blot Horatio er i Stuen, alt
hans Væsen bliver Mildhed og Glæde. Hans Hengiven-
hed er en Ømhed, som længes efter at give og at tro.
At give er det ikke selve Geniets Væsen? at turde tro
er det ikke dets sidste Drøm? At eje Venner, mellem
hvilke man, midt i den onde Verden, tør være helt god
og helt sand — hvor føler man ikke, at Hamlet, naar
han er sammen med Horatio, længes derefter. Og selv
under det første Møde med Rosenkrands og Gylden-
stjerne fornemmer man Hamlets Trang til at vise God-
hed. Han er venlig mod dem, beredt endog til Ven-
skab.
Det er jo saadan : dette gode og ømme Hjerte træn-
ger til Godhed og Ømhed. Ingen har Stunder saa svage
som de altid Stærke. Ingen har Timer, hvor de er saa
hjælpeløse som de, der, i Kraft af deres Styrke, altid
skal hjælpe. Ingen Haand trængte saaledes til et Haand-
tryk som den, der bærer Geniets kongelige og blod-
sugeriske Scepter. Derfra denne rent legemlige Klyn-
gen sig til Horatio — med Hovedet paa hans Skulder,
Hænderne om hans Hals, Hjertet ind mod hans Hjerte.
Hele Hamlets trætte Hjemløshed i Verden løser sig ud
i denne korte Hvilen ved Vennens Bryst. Et Øjeblik
kun af Væren hjemme, nær en Sjæl beslægtet med hans
egen — og atter maa Hamlet vende tilbage til den
fremmede Verden og alle dens Skabninger : Osrick,
Polonius, Skuespillernes tomme Bande. Men selv mod
dem er denne Hamlet mestendels godmodig, og hans
Tonefald er ofte godlidende, selv hvor hans Ord spotter.
Kainz’ Hamlet følger her, nøje som altid, Geniets
Art. Godmodighed er det geniale Menneskes Hjemme-
dragt. Han bærer den halvt af Medlidenhed og halvt af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free