Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Josef Kainz - Tredie Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361 JOSEF KAINZ
men sætter sig, pint og træt — anklager Hamlet sig
selv for al sit Livs Synd, aa, som var det hans Synders
Skyld, at han her var magtløs.
„Ich bin sehr stolz, rachsuchtig, ehrgeizig; ich håbe
mehr Vergehungen auf dem Rucken, als ich Gedanken
håbe sie zu hegen, Einbildungskraft ihnen Gestalt zu
geben, oder Zeit sie ausfuhren. Wozu sollen solche Ge-
sellen wie ich zwischen Himmel und Erde herumkrie-
chen? Wir sind ausgemachte Schurken, alle: trau kei-
nem von uns! Geh deines Wegs zum Kloster!"
„Hvorfor og hvortil skal saadanne Skabninger som
jeg krybe rundt mellem Himmel og Jord."
Ordene lød som et sidste Skrig, der vilde flænge
Himlens Ubarmhjertighed. De kaldte, i Elende, ham
til Rette, som over alle Verdener skabte alle Verdener
til Elende.
Hvorfor skal vi krybe rundt mellem Jord og Him-
mel, siden det eneste dog er os nægtet?
Siden jeg ikke mægtede det, siden jeg ikke elskede
Ofelia.
Hamlet har ikke kunnet elske Polonius’ Datter. Men
han har dog troet hende. Hende og vel hende alene.
Saa ser han Polonius og Forræderiet.
Da Hamlet havde set hendes Fader, gik han frem
gennem Stuen, og han tog Ofelias Hoved i sine to Hæn-
der og førte det tilbage og saå hendes Ansigt, ind i
hendes Ansigt — længe. Og slap hendes Hoved og
vidste alt og troede Ingen mer i Verden. Og da han
atter talte, var hans Vanvid ikke Forstillelse. Smerten
og Slaget forvirrede virkelig hans Sans og hans Vid,
saa Vanviddets Ord sprang frem af hans flængede
Hjerte, og hans Tanker, splintrede, tumlede rundt i en
pludselig Nat . . .
Dog, i det sidste Nu, før han vil gaa, sejrer hans
Medlidenhed over hans forvildede Kval : hun var vel
kun et Middel for de andre.
Og som tilgivende, næsten ømt lyder hans sidste
Ord, hans sidste : „Gaa i Kloster"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
