Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 370
andet end hendes Mund. Frækt, hvis Ynde kan blive
det. Thi Ynde var hendes Væsen, saavist som hendes
Væsen hed Paris.
Det røde Foraar, Foraar i Paris.
Hvor Akazier dufter og Luxembourgs hvide Duer
kurrer og unge Kvinder ler, vuggende i de kaade
Hofter.
Jeg saå dem, hver Middag, i deres hvide Bluser.
Pludrende kom de, Arm i Arm, under de lysende Træer.
Deres Pludren lød som en Vise, og deres Øjne var alle-
vegne, et Blik til hver og Blik til ingen. Deres Næse
var i Sky og deres Skørt var kort. Hvor de skinnede,
de hvide Kjoler — Frankrigs gamle Dronninger gav sig
til at smile i deres Sten — den, de elskede ifjor, nikker
de til idag som til en Ven, og den, de vil elske inat,
træffer de først iaften. De har Elskere for en Uge og
Kammerater for Livet og smiler til Dig og til mig og til
Konvallerne, som er fæstede i deres Bælte.
Jeg saå dem om Aftenen, paa Kaféens Myldre-For-
tov, hvor Rosen-Valsen lød. Unge, sommerklædte, pyn-
tede med et Intet, nær deres Ven. Hovedet ind mod
hans, spillende, kaade, med tusinde bitte Grimacer;
mønstrende, rappe, saa drengede. Saa en Visestump
paa Læben, saa en Vrængen, saa et Elskovsord. Des
gamines — des gamins. Frække i et Ord, kyske i et
Blik. Tro mod ham, de ejer idag. Ligesaa tro mod ham,
som de skal eje imorgen. Taarer til Afsked og Smil ved
det nye Møde. Saa blufærdige som Jomfruer og saa
skamløse som Naturen. Men over Legen, over Sang og
Spot og Taarer — Duft af Violer og Luxembourgs
slumrende Duer.
Og Viddet, Viddet fra Paris.
Men jeg saå dem ogsaa hjemme, hos ham, deres
Ven, stille Aftner i den lille Stue, hvor Ovnen, paa
hvilken Koteletten braste, stod tæt ved Sengen, og
„Madame"s Korset var løst. Guitaren sang til gamle
franske Sange, mens „Fruen" stoppede Vennens Sok-
ker. Og i Vandfadet laa hendes hvide Liv i Blød. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
