Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabrielle Réjane - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 374
Tørst. Men Nerver maa spændes, hvis de ikke skal
smerte. Og den, som har drukket, vil drikke, fordi han
har drukket. Løbet, selve Løbet giver Tørst.
I et Forhold er denne Kærlighed en Fare. Men et
Forhold kan løses, og den, som frygter at forbrænde,
han fly.
Men af Ægteskabet gør den et Fængsel, hvis Jern-
vægge er røde. Etiennes og Germaines Ægteskab er en
Jagt, som genlyder af den Jagedes Skrig. Det er et
Haandgemæng, hvor to Sammenlænkede sønderslider
hinanden. Den ene er utilfredsstillet og den anden
kaster Hjerne, Tanker, Arbejde, Fremtid, Frihed paa
det Baal, der fortærer ham. I denne Favntagskamp bli-
ver Dagen Nætternes Fjende og Nætternes Mørke øder
Dagens Lys.
Germaine véd det, men hun kæmper for sin Nat og
for sin Ret. Med hvilke Midler kæmper hun? med dem,
hans Elskov ikke modstaar. Og Dagene ruller sig frem,
forbrugte og matte, og Nætterne følger dem med alle
deres opstillede Fælder. Og den nye Morgen bringer
efter den gamle Rus den gamle Tvist ....
I hvilket Billede er det ikke givet — Leden og Rusen
og Vaabnene og Kampen, givet i denne ene Samtale
mellem de to, hvor Etienne, der drages mod Ry, Ar-
bejde, Tankevirke, Virke, og som intet, slet intet faar
gjort og naa’r, hvor han fortvivlet bryder ud:
Je ne mene pas la vie, que je devrais mener. Je me couche trop
tard, je me leve trot tot. Voila l’explication de ma mauvaise mine. Tu
n’as pas besoin d’en chercher une autre pour apaiser tes remords.
GERMAINE
Tu crois?
ÉTIENNE
Qui ne serait fourbu å ma place? Nous dtnons en ville, nous sor-
tons, nous soupons, nous nous agitons sans cesse. Hier, il était trois
heures quand nous sommes rentrés ... et naturellement . . .
GERMAINE
Dire que tous les lendemains c’est lamémechose! Il faut toujours
que tu meles des regrets aux moindres joies. Que vcux-tu? on n’est
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
