Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Betty Nansen - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 393
nyfigen med al Barnets Nyfigenhed. Kun dér var Ver-
den, hvor hun iagttog, lærte, tilegnede sig og forstod.
Her var Jordens Kreds, som hun fyldte med sine Drøm-
me og som hun allerede omspændte med sin Ærgerrig-
hed. Thi tidlig har hun været ærgerrig som ingen. Sejre
vilde. hun. Efter Sejren har allerede Barnet udstrakt
sine Hænder. Men Sejr, hvad var det andet end Sejr
paa Theatret, der var Verden for den, som ikke kendte
nogen anden.
Hvad hun vilde, blev hende hastigt klart : derind
vilde hun, der, hvor Hænders Bifald klang og Lam-
pernes Lys skinnede paa de andre. Og for at komme
derind sad hun i Kulissernes Halvlys som en Lærling.
Al sin Iagttagelsesevne, sin hele Klogskab, hele sin
Umættelighed i at vide og erfare vendte hun mod Sce-
nen og dens Lærred. Den var hendes Skole og hendes
Visdoms Mark, og der blev hendes Erfaring mæt. Kun
derhen rettede hun sine villende Øjne.
Hun blev en Lærling som faa : Thi hun lærte alt.
Da endelig Dagen kom — nej, Aftenen, da Lysene
tændtes, endelig Aftenen var der, hvor Tæppet skulde
løftes, hendes Tæppe for hendes Kongerige, da kunde
hun alt og alt havde hun lært og hun sejrede i sit elek-
triske Rige.
II
Det var som Magda.
Var det et Tilfælde? Laa Stykket for paa en Spille-
plan eller var det af en skarptseende Leder valgt? Det
skulde synes. Thi bedre kunde ikke gribes. I dette Skue-
spil om Liv og Theater, hvor alt er Theater, kunde Betty
Muller sejre helt. . Sudermann har fristet alle Tidens
Theaterdronninger, fordi de, i hans Drama, foran selve
Rampen, kunde kaste deres tunge og gyldne Kaabe og
ind i Librettistens Tirader kunde smugle Livsbekendel-
ser om deres saarede og tomme Hjerter. De spillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>