Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Betty Nansen - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405 BETTY NANSEN
dredes mellem den Talendes Hænder, men hun havde
„faaet tale".
Underligt var det ikke, at denne Marguerite bragte
de Mange i Forvirring. Hun maatte det. Først ved sin
Nationalitet. Den, som kender en Række af forskellige
Landes Theatre, véd til Overflødighed, at hver Gang et
Skuespil vandrer over en ny Grænse, skifter det Lød
og Fald. Dets Varmegrad og Gangart ændres efter den
overskredne Grænses Gangart og Varmegrad. Men, ved
Skuespilleres og Sceneledelsers — ofte lidt misforstaa-
ede — Anstrengelser bevares dog i de fremmede Skue-
spil paa vore Theatre en vis Kolorit eller saa at sige
Kostumet. Betty Nansens Marguerite havde slidt disse
Kostumer af sig. Noget mere dansk end denne unge
Kvinde var ikke at tænke. Det var en ung Pige, som
var skudt op lige af Københavns eller endogsaa af selve
Sjællands Jord. Og som Koloritten var bortvisket, som
man bortvisker Sminken af et Ansigt, var selve Mi-
lieuet saagodtsom forsvundet. Fru Johanne Dybwad
havde, med en ubændig Fordrejelse, ført sin Margue-
rite hjem til en af Kristianias mindste Gader. Anna
Larssen havde tegnet sin Madonna mod københavnske
Syndefalds-Skyer. Men Betty Nansen, hun havde slet
ingen Særluft om sig. Hun stod dér, i det nøgne Rum.
og var en ung og dansk Pige, som elskede første Gang.
Om at hun forhen havde ladet sig elske, vidnede kun
hendes Vemod.
Det er let nok at forstaa, at denne Marguerite maatte
blive saaledes.
Da Betty Nansen, for første Gang fuldt bevidst, vilde
skænke os Billedet af den elskende Kvinde, vilde hun
for al Pris undgaa og skyde fra sig hver den Ting, som
kunde saa at sige „komplicere Tilfældet". Alle Særlig-
hederne gik hun udenom som udenom det, der kunde
forvirre. Omgivelsers Tilfældigheder og Særskæbners
Skiften var ikke til for hende: en Kvinde, der elsker,
var Billedet, som stod for hendes Øjne — det nøgne
Billede, Urbilledet af hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
