Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Betty Nansen - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 408
hed. Mon det ikke vilde føle sig smigret, hvis hun di-
rekte forhaanede dets Omskiftelighed?
Hvem kunde vide det?
Fru Nansen blev „Den grimme Kone".
I hendes yngste Aar havde man pint hende ved at
kalde hende saare talentfuld men altfor styg. Nu for-
nægtede man hendes Talent og alle fandt hende smuk.
En lystig Leg og ret til at le ad, saa Hvermand lo med,
som man lo ad „den grimme Kone", hvor Fru Nansen
outrerede sin egen Ungdoms Grimhed, hvor hun over-
drev sin Kejtethed, udstillede sin „Stumpnæse" og blev
forgudet — som fortryllende. En kostelig Spas for alle
Guder og for Pengeposen. Men alligevel at spase alt for
længe gør træt. Især, naar Spasens Kilde er Selvhaan
og Haan. Betty Nansen var ikke naaet frem til sig selv
for at spøge med det Smaa og med det Største. Hun
vilde tale Alvor om det Højeste.
Og hun blev endelig „Agnete".
Sejrsdagen var inde — for hende og for hendes
Smerte.
X
Ofte har jeg tænkt paa en af mine Samtaler med
Eleonora Duse. Den Gang, jeg talte til hende om „Ag-
nete", som jeg saa gerne vilde bane en Vej ud i den
større Verden. Jeg fortalte om Agnetes Kærlighed, og
Fru Duse lyttede, som lyttede hun med sit hele Le-
geme.
— Men saa, sagde jeg, betror hun ham altsaa sin
Hemmelighed.
— Ja, ja . . . hvilken Hemmelighed?
— Den ... at hun stjæler.
Eleonora Duse drejede sine Øjne.
— Til ham? spurgte hun.
- Nej, svarede jeg og var allerede blevet bange:
Til sig selv.
Fru Duse aabnede sine Hænder, som slap hun noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
