Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
netop nu? Folk sagde, at hans Bekendtskab med hende
var ældre end hendes Ægteskab. Og hun kunde
umuligt — umuligt,–!
Den unge Viffert, Kammerjunkerens Brodersøn, der
nylig havde forpagtet Skovgaarden. — Han var i hvert
Fald ung og køn, men ubetydelig, tavs; ret en
Landjunker, en indavlet Blodshest.
Og de to talte aldrig sammen. Sigismund Viffert
kunde vist slet ikke tale. Han var betaget, blændet af
den skønne Slotsfrue — men det var de jo alle, Grev
Henrik ogsaa — og dog havde han givet hende fri,
Lov til at drage, hvorhen hun vilde.
Der laa Edelsborg badet i Sol, Edelsborg med de
svære, røde Mure og det grønne Kobbertag, det
lensgrevelige Slot, der var hendes Hof, hvor hele Stiftet
samledes og hyldede hende som den ukronede
Drön-ning. Miss Bradlaugh, en ung, amerikansk Skønhed,
hvis Historie hviskedes, men ikke kendtes. Grevinden
paa Edelsborg, der hidsede al Tale i Krogene og altid
førte an. Dronningen, der frivilligt vilde nedlægge sit
Scepter for at leve Livet!
De grønne Hængepile rammede de røde Sten, og
den gulgrønne Grav gav Slottets Billede igen i Guld.
Den sagnrige Borg skulde være bygget af den skønne
Edel Jernskæg, Kong Hans’ Frille, hende, om hvem
Svenskerne sang i Rimkrøniken:
Jag sampnade åter mina män,
Och drog så vi till Swerige igen,
Min dronning Chirstin fölgde och thå;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
