Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Grev Henrik, det lykkedes kun halvt; Grev Henrik
giftede sig, og Viffert blev Husven paa Edelsborg.
Mere end det, tilføjede onde Tunger; dog derom talte
de stille, og intet kunde bevises derom. Men Viffert
havde sine egne Værelser paa Edelsborg og der slog
han sig ned; for hvert Aar, der gik, blev det længere
ad Gangen. Sluttelig regnede man ham med til Huset,
og Stamherren kaldte ham Onkel.
Man^sagde, Grev Henrik var mut mod ham, men han
var Grevindens mattre de plaisir. Vin og Mad forstod
han sig paa, og en Kotillon kunde han opføre som
ingen.
Grevinden kedede sig og elskede at danse. —
Tag Plads, Hr. Kammerjunker — sagde Skram og
skød en Stol hen til Viffert.
Kammerjunkeren rykkede sig lidt i Sædet, Stolen
var haard, den var hjemmegjort i Staden.
Kære Øvrighed, — sagde Viffert. Jeg kommer til
Dem i en meget alvorsfuld Anledning. Krepencen, min
Herre, selve Krepencen, det er en nederdrægtig
Fornemmelse at skulle afbryde Spillet, naar man har
Indsats nok og ved, at de andre vil spille videre, mais
enfin c’est inévitable.
Altsaa, det klapper herinde. Professoren kalder det
Arteriosclerose, hvad der lyder plausibelt og det ytrer
sig ved, at Pustet en Gang imellem gaar fra en, saa
man maa være forberedt paa at forlade Livet uden selv
at kunne arrangere Sorti’en. I Grunden er det Satans
ubehageligt. Tænk om det hændte paa et — lad os
sige — intimt Sted, hvad, — væmmeligt. Jeg kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
