Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
meget taknemmelig, fordi De har villet fungere som
Embedsmand udenfor Deres Kontortid. Jeg skal i hvert
Fald ikke plage Dem mere. Og nu Godnat.
Han rakte Skram sin hvide, ringbesatte Haand.
Skram tog den, den var lidt fugtig; han syntes ogsaa,
Viffert saa træt ud og at han, da han slåp hans Haand,
tog sig til Hjærtet.
De ser træt ud, sagde Skram.
Viffert trak paa Skuldrene.— Det er det Hjærte. Naar
saa man blot kunde faa Nattero; undertiden kan det
nemlig være generende nok at ligge og snappe efter
Vejret, som en Aborre, der er bleven halet paa Land.
Men hvad skal man sige. Man har haft Livets
Behageligheder i de første halvthundrede Aar, man maa
belave sig paa desagréments i de næste halvthundrede.
Det kan saamænd ellers godt være, at det bliver mig,
der kommer til at følge Dem til Jorden. Energien har
jeg, det kan jeg forsikre Dem om.
Saa gik Skram.
Det var sent, men Maanen var oppe, og da Skram
stod ved sit Vindu og saa over mod Slottet, laa det i
det blege Maaneskær fast og lukket som i dyb, rolig
Søvn. Fra Vifferts Værelse lysteet Skær udover Graven,
og Skram syntes ogsaa, han kunde se en smal
Lysstribe fra Grevindens Værelse under Vifferts.
Han var træt og gik til Ro henimod Midnat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
