Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Naa, sagde Skram. — Hvorledes fandt De ham ?
Det var ikke mig, Hr. Birkedommer, sagde Taffel-
*
dækkeren; hans Stemme skælvede som dens, der længe
har forberedt sig paa at fortælle noget forfærdeligt og
endelig kan faa det sagt. — Jørgen fandt ham, da han
gik op med Barbervand. Klokken var over ti, før plejede
Kammerjunkeren ikke at ville vækkes, og det var jo
silde i Nat, da Birkedommeren gik. Han laa i Sengen,
som om han sov, men Jørgen saa, der var en fæl
Flænge i Halsen paa ham, og Sengen drev af Blod.
Har De set ham?
Nej. Jørgen kaldte straks paa mig, jeg var i Lag med
Sølvtøjet, men jeg synes det var saa ledt at se, saa gik
jeg herover. Jørgen mente, det var bedst, jeg gjorde
det som den ældste.
Naa, sagde Skram, ja saa ved De vel ikke mere. Er
der gaaet Bud til Distriktslægen ?
Jørgen telefonerede; de sagde, Doktoren kom straks
—, saa vilde Jørgen vente saalænge; det var Frøkenen,
han talte med.
Og Greven? spurgte Skram.
Greven er kørt over til lille Mosgaard Teglværk med
Godsforvalteren allerede i Morges, og Grevinden red
ud med Johan anden Kusken Kl. 9.
Naa saaledes, sagde Skram. Gaa straks over til
Distriktslægen og se, om han er hjemme, saa tager vi
derover i Baaden. — Kan den bære fire Mand?
Jøsses ja, sagde Olsen, og, saa gik han over til
Distriktslægen, der boede skraas overfor
Birkedommerboligen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:26:32 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/barberkniv/0054.html