Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Derom er jeg overbevist, sagde Skram. Jeg spurgte
selv Viffert i Gaar Aftes, om han tænkte derpaa; det
vilde jeg ikke have gjort, hvis der ikke havde været
Grund til det. Motiverne kan vi senere tale om.
Desuden havde han en Hjærtésygdom. Det ved De vel?
Nej, sagde Distriktslægen — det har han aldrig talt
til mig om. Han troede* ikke paa Læger, sagde han.
Hjærtésygdom — siger De?
Distriktslægen rystede paa Hovedet.
Skram fortsatte: Jeg er tilbøjelig til at tro, at han har
haft et Anfald i Nat og saa af denne og de andre
Grunde har gjort det forbi. —
Det er et fjollet Snit, sagde Distriktslægen — vi maa
skære ham op. Det kan vi gøre paa Sygehuset. Jeg vil
gerne have Ligets Stilling fastslaaet, saa kan vi flytte
det straks; vi kan sejle det over til Sygehusets Have
paa den anden Side af Graven.
Politibetjenten meldte sig.
Saa tog de et Syn over Liget og Stillingen i Sengen.
Skram stod med Barberkniven i Haanden. Han
drejede den, saa Solen glimtede i det brede Blad.
Snurrigt nok, sagde han. Igaar fortalte han mig, at
han ikke holdt af at have en Barberkniv i Haanden,
han var bange for, at han skulde faa Lyst til at skære
Halsen over paa sig selv. Denne Kniv her fik han i
Aftes forærende af Greven, han sagde . . .
Skram tav pludseligt, han vendte sig og gik hen til
Toiletbordet, hvor Etuiet med Knivene stod. Vil De
se, Distriktslæge, der har været Methode i det; paa
Ryggen af denne Kniv staar Tuesday. Det er Tirsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>