Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Teorier var, syntes han, i og for sig uangribelige. De
havde Ret, fuldkommen Ret — i Teorien. Men i
Praxis fornægtede de selv deres Ret. Arbejderne var
de første til at raabe paa Politi, de første til at kræve
Straf og Samfundsbeskyttelse, de første til at fordømme
og forfølge paa Indskydelse alene. De stod midt i det,
de kunde ikke hæve sig til det rolige Overblik, den
Uinteresserethed, der alene hos den enkelte kan fostre
det rene Frisind.
Disse fine, gamle Herrer, der havde set saa meget,
forstod alt og tilgav det meste, hvad enten de nu var
Læger, Præster, Dommere eller Købmænd, havde
Skram taget til Forbillede selv fra ganske ung
Kandidat. Vi unge maa da for Pokker kunde gøre de gamle
Herrer det efter, havde han tit sagt. Ungdom i
Forbindelse med klog Besindighed og vidtskuende,
forstaaende Klogskab er uovervindelig.
Det var hans Maal ikke at være gammelklog, men
at være ung og dog de gamle lig i Klogskab.
Og derfor levede Skram altid med Tøjlen strammet;
han vilde forstaa og saa handle. Han vilde ingen Ret
træde for nær og hævde Retten ved altid at hævde det
formaalstjenlige og det, han tillige følte var retfærdigt.
Det gav hans Arbejde en egen sindig Ro, under
hvilken en evig Higen ulmede som Ild under Aske.
Udefra set blev hans Handlinger ikke altid forstaaede, og
hans Samtidige rystede paa Hovedet ad ham.
Men den gamle Departementschef forstod sin Søn,
selv om han smilende rystede paa Hovedet ad ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>