Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
af hendes Skønhed; jeg lod mig forestille for Mama,
og takket være min Rutine-at behandle Enker, vandt
jeg hurtig hendes Fortrolighed. Jeg har gode Manerer,
har set en Del og er ulastelig i min Optræden.
Desuden saa jeg for 13 Aar siden ganske godt ud endnu,
og Penge havde jeg — selvfølgelig ikke paa langt nær
hvad Polly Bradlaugh havde Krav paa, men enfin, jeg
var noget. Jeg blev Damernes Kavaler, gjorde dem
Tjenester, skaffede dem Indbydelser, gratis selvfølgelig,
baade i amerikanske, engelske og franske Kredse. Jeg
blev optaget i deres meget nøje afpassede Husstand, jeg
foreslog selv at negociere deres lille Kapital, kort sagt,
jeg blev det meste for dem, hvad en erfaren Lods i det
parisiske Selskab kan blive for to Damer, der ikke er
noget og vil være noget betydeligt. En Tidlang gjorde
jeg det gratis, jeg er af Naturen ret stort anlagt, og jeg
kan se bort fra øjeblikkelig Fordel. Desuden havde jeg
i den Tid netop betydeligt Held paa New York Børsen
og grundlagde det, som jeg nu ikke ubeskedent tør
kalde min lille Formue. Ja, jeg har skam en Gang været
Ejer af over en Miljlion Kroner, ganske vist kun kort,
men det var netop i de Dage. Jeg var lige ved at
beslutte mig til at gifte mig med Polly — eller, da jeg
nu har bestemt at være ligesaa ærlig som en
aktioneret Tyv overfor sin Defensor, lad mig saa tilstaa,
jeg friede til hende. Det var Betagelse, en dyb
Betagelse, der ikke har det mindste med virkelig
Kærlighed at gøre, det har jeg siden filosoferet mig til, og
jeg maa bemærke, at jeg har haft Tid nok til at
filosofere over denne min Sjælstilstand, for med Skam at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>