Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
var, at Polly var paa Veje til at forelske sig i
Englænderen og hævede ham i sin vaagnende Kærlighed til
en saadan Højde, at hun egentlig helt højkirkeligt,
hvad der ikke var hendes Vane, strøede Aske i sit.
pragtfulde, brungyldne Haar. Og hun sagde noget, som
et Øjeblik var ved at tage al min Overlegenhed fra
mig: Helmuth, sagde hun, jeg husker endnu Ordene,
som det var i Dag — vil du dø for din egen Haand, saa
giver jeg ham mit Ja?
Det lyder frygtelig taabeligt, men i Grunden var det
naturligvis ikke saa dumt. Der er noget i hende, noget
virkeligt urkraftigt, altovervældende, noget rent
instinktivt, som jeg aldrig har kunnet forstaa eller
forklare, men som jeg forresten har kunnet benytte og
altid har regnet med. Jeg svarede selvfølgelig, at intet
var mig fjernere end den Art selvopofrende
Handlinger, at jeg befandt mig særdeles vel i Livet og hadede
Døden. Kort sagt, jeg slog det hen. Men hun var syg
i lang Tid derefter, og denne unge Englænder har hun
aldrig glemt. Naa han knækkede Halsen et Aar efter
under en Steeple Chase, men da var Polly allerede
gift med Henrik Jernskæg. 1
Nu kommer vi nemlig til Hs. Ifiøjvelbaarérihed
Gemalen.
Grev Henrik Jernskægs vita ante acta vil jeg ogsaa
forskaane dig for, allerede af den Grund, at det kun
ufuldstændig er mig bekendt, og jeg tror ej heller, det
er særlig interessant. Jeg husker ham første Gang fra
vort Møde i Bal Bullier i Paris, og vi sluttede vort
Bekendtskab ret eftertrykkeligt derved, at jeg straks den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
