Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Men nu kommer der igen noget besynderligt, Polly
forlangte paa det bestemteste, at Henrik skulde kende
hendes Forhold til mig. Hfer var ikke Tale om, at jeg
skulde forsvinde, dø eller sligt, nej tværtimod, men hun
vilde ikke bedrage den ejegode Vikingesjæl; han skulde
kende hende o. s. v. Jeg fandt det først absurd, ved
nærmere Overvejelse tiltalte Ideen mig. Den smagte
lidt af daarlige, franske Romaner, som jeg altid har
været forfalden til og desuden vilde jeg ugerne helt
give Slip paa hende. Naar Vikingen altsaa med aabne
Øjne gik ind til det, var jeg forskaanet for en Situation,
der alligevel en Gang vilde genere mig.
Altsaa jeg tiltraadte Pollys Plan, jeg gjorde mere end
det, jeg arrangerede det hele. Det blev gjort, som om
selve Ohnet kunde have været Mester for det. Mama
encouragerede Vikingen, han stammede og friede paa
temmelig slet fransk, og Polly svarede, at hun umuligt
kunde, og at jeg vidste hvorfor.
Saa optraadte jeg; nu maa du erindre, at jeg var
Fostbroderen, Vikingens Livs Frelser, Vennen, kort
sagt Situationen var lagt tilrette. Jeg strittede mod, saa
sagde jeg alt; og déri’kære Sjæl blwuatanindetié dyster.
Han gik paa egen Haand i et Par Dage, säfa kom han
tilbage og betroede mig en hel Del om sin kære
Moder, sit Navn, sin Slægts Ære, hvortil jeg køligt
bemærkede, at han havde Ret, men at jeg aldrig giftede
mig, og at jeg egentlig betragtede Pollys og mit
Eventyr som endt og tænkte paa at trække mig tilbage fra
Damerne. Du synes selvfølgelig, at dette her er mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
