Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133:
var Selvmord, det kunde enhver da se allerede af det
Jag, Kammerjunker Viffert havde haft med Testamentet.
Den unge Dommer var paa Vildspor. Det er godt at
have en vaagen Øvrighed, men det er alligevel bedre
at betro Retfærds Sværd til en gammel, sindig Mand
end til et Brüshoved, der, for at vinde et Navn, stormer
løs og lægger Menneskeskæbner øde!
Et Brushoved, der stormer frem, ledet af [-Ærgerrighed]-] {+Ærgerrig-
hed]+} Men Skram, der vidste, var den eneste, def
vidste, var beredt til at tage Ansvaret.
Og det stod fast, her skulde ingen Fejl begaas. Men
det er en Fejl at drage Sværdet, naar det ikke kan
svinges. Hver Gang Retfærds Sværd svinges inod Folkets
Villie, svinges, uden at Folket ser, hvorfor det svinges,
faar Eggen et Hak, og den blanke Klinge bliver ved
saadant Misbrug en sløv Säv.
Hellere — tusindfold hellere Brøde uden Straf end
Straf uden Brøde, og Brøde maa, for at være Brøde,
ses af alle.
Thi alle straffer, aldrig den ene. —
Nu tegnede Skovgaards røde Tag sig for Skram
derhenne mellem de grønne Træer. Hie Rhodus hie Salta!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
