Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153:
tyrerske han har fundet. Og derfor byder De mig denne
Haan–!
Jeg beder Ds. Naade betragte ihig som Dommer,
sagde Skram. Det er det, jeg er. Mit Hverv fører med
sig, at jeg maa tilsidesætte de Hensyn, som Mænd
ellers paalægger sig overfor Damer. Det var derfor,
jeg ikke kunde svare, da Ds. Naade spurgte mig, om
jeg var Deres Ven. Jeg kan ikke være det, saa længe
mit Dommerhverv byder mig at søge Vished, hvor
andre kan nøjes med Formodninger. Jeg har haft
Aarsag til at tro, at Viffert var myrdet. Jeg har ikke talt
til nogen derom. Jeg har haft Aarsag til at tro, at De
var den, der havde myrdet ham, og jeg har fundet det
rigtigt at sige Dem dette. Nu ved De det altsaa.
Det var, som om Skoven over dem lukkede sig og
skjulte de gulnende Marker og de hvide Gaarde, skjulte
Havet, der blinkede derborte bag Byens røde Tage og
Edelsborgs blanke Taarne. Det var, som stod Skram i
den lille, skumle Stue paa Raadhuset og holdt Forhør,
som blev Kæmpehøjen Bordet med det grønne Klæde,
grønt som Mosset paa de store Sten.
Skrams Hjerte bankede, hans Puls slog heftig, men
det var, som stod han foran en stor Afgørelse i en Sag,
hvortil hans Hverv havde ført ham; det var den samme
Bevægelse, han følte første Gang han som Dommer
hørte Tilstaaelsen fra en skælvende Barnemorderskes
Mund.
Og hun, der stod foran ham, stod for Skranken —
Skranken, bag hvilken han sad, sikker som Dommeren
i sit Sæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
