Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158:
Nu maatte det ske. Der stod en tæt, hvid Damp fra
Lokomotivet. Det bremsede, medens Fløjten skar
gennem Luften. Men det var umuligt, nu kunde Toget
ikke bremses, det maatte over Vejen, det maatte skære
ind i den rullende Vogn, som lydløst for frem som et
stort, blodigt Projektil fra en Kæmpekanon.
Saa bøjede Grevinden sig ned mod Haandtaget.
Skram saa hvorledes hendes Fod søgte Bremsen. Han
var selv en øvet Chauffeur og forstod straks Faren.
Fra Toget lød Lokomotivførerens hæse Raaben,
medens Vinden førte Dampen ned over dem, saa den slog
varm, fugtig mod deres Ansigter.
Standsede Farten, maatte Sammenstødet ske.
Og resolut bøjede Skram sig mod hende og slog
hendes Fod fra Bremsen. Han bøjede sig over mod hende.
Hendes venstre Haand hvilede paa Rattet, den højre
førte hun ned mod Bremsen, der sad over Trinbrædtet.
Hun vilde standse Vognen med et Ryk ligé midt for
Toget. Skram spændte alle Muskler, hans venstre
Haand følte sig frem til Regulatoren paa Rattet, og han
stillede den saaledes, at Maskinens hele Ydeevne toges
i Beslag. Saa tog han i Rattet og holdt det støt, for at
ikke Vognen skulde svinge ud og vælte. Bøjet hen over
hende, næsten knælende i Bunden af Vognen,
hindrede han hende i at udløse Maskinens Kobling til
Vognen og med venstre Haand slog han hendes højre
Arm bort fra Haandbremsen.
Det susede om hans Hoved, medens Vognen for
frem. I et Nu følte han over sig det store, grønmalede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
