Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170:
været i hendes Værelse og egentlig ogsaa sagt, at han
selv havde ombyttet Knivene. Det vil sige direkte
havde hun ikke sagt dette, hun vidste slet ikke noget
om de to Sæt Knive, hun troede kun, at Viffert havde
taget Grevens Barberkniv, den Kniv hvormed Daaden
var øvet. Hun maatte altsaa aflægge endnu en
Tilstaaelse, den, at hun havde deltaget i Processionen paa
Trappen i de natlige Timer og betraadt Vifferts Værelse
efter hans Død.
Og for at faa denne Tilstaaelse, havde Skram bedt
hende komme til ham endnu den samme Aften. Vilde
hun komme? Hun vilde sikkert ikke gentage det
mislykkede Selvmordsforsøg, og Skram havde jo sagt, at
han ikke mistænkte hende mere, i Brevet havde han
omtalt, at han under visse Omstændigheder vilde
tilintetgøre Brevet.
Vilde hun tilstaa?
Det blev hans Kunst at opnaa dette. Thi endnu havde
han intet foretaget sig, De forskellige Formodninger
havde krydset hans Hjerne, han havde prøvet dem paa
Virkeligheden og var naaet til et acceptabelt
Resultat — et Resultat, hvorved han maatte smile, et
Theateroptrin, der vilde falde et kritisk Publikum for
Brystet!
Det bankede og Mamsel Leonie traadte ind med
Jørgen. Skram modtog dem venligt og bad dem tage
Plads: han nedskrev saa, idet han spurgte hende ud,
den Forklaring, hun allerede havde afgivet. Hun
gentog den uden Afvigelse. Jørgen sad under dette Forhør,
der førtes paa Fransk, stille og stum paa en Stoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>