Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173:
rasket Dem — Aladdin! Har De virkelig aldrig
nogensinde tænkt Dem, at hun — Skram tøvede, saa føjede
han smilende til — elskede Dem?
Aldrig, sagde Viffert. Jeg vidste, at hun ikke var
lykkelig, det kunde jeg jo se, men tale til hende om
Kærlighed, hvor kunde jeg det? Og desuden var hun
jo gift med Henrik. —
Det var altsaa først i Dag, spurgte Ski-am, at
Grevinden sagde Dem, at hun havde Planer, og at De blev
som himmelfalden af Lykkefølelse?
Det gjorde jeg. Jeg troede næppe mine egne Øren.
Det overvældede mig. — Men det jeg vilde sige Dem,
er noget helt andet. Grevinde Polly vil altsaa skilles
fra sin Mand. Men saa maa jeg gaa fra Forpagtningen,
jeg kan jo ikke være hans Forpagter. Jeg ejer ikke
noget; tværtimod, jeg maatte sætte mig i Gæld, da jeg
overtog Besætningen og Inventariet efter Joachimsen,
der havde Skovgaard før mig. Jeg kunde vel nok have
faaet Onkel Helmuth til at hjælpe mig, han var jo
meget rig. Jeg troede det idetmindste. Men nu forstaar
jeg ikke et Muk af det hele.
Jo, sagde Skram, da er det ellers ikke svært at
forstaa. Deres Onkel har anet, hvad hverken De eller
nogen anden har opdaget. Han var Grevindens Ven
og han var Grevens. Han har villet forhindre, at hun
brød ud. Og hvem kan vel fortænke ham deri?
Men hvor kunde hun da imorges sige mig, at hun
var rig og uafhængig? At nu endelig den Time var
kommen, da hun kunde følge sit Hjertes Bydende?
Skram trak paa Skuldrene, men han spidsede lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
