Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180:
tænke paa, og’ da jeg styrede Vognen mod det
frembrusende Tog, da var det ikke mig selv men stærkere
Magter, der vilde det, en Magt som jeg maatte lyde:
Naa, det blev jo intet og — ikke sandt, her i Verden,
hvor saa meget bliver, er det til ingen Nytte at dvæle
ved det, der blev til intet?
Nej, sagde Skram — det taler vi altsaa ikke
mere om.
Hun fortsatte idet hun saa op paa ham med sit
vanlige, faste Blik: Da De sagde mig, at De troede, jeg
havde myrdet ham, var det, som slog De mig over mit
Ansigt med en Pisk. Det bed og sved, som Haan svider
og bider. Jeg kender Dem jo kun som den stille, lidt
vemodige, tavse Mand, der sad hos mig i de lange
Vinteraftener, talte lidt og lyttede meget, naar vi ikke lod
Tonerne tale og begge tav. Jeg kunde ikke fatte, at De
kunde være raa; Mænd kan vel alle være raa — men
de bedste kun mod Kvinder — de elsker. Og De,
Skram, har altid staaet i Venskabets kølige Fjernhed.
Jeg troede et Øjeblik, at det var Dommeren, der talte,
den hensynsløse Dommer, som jeg ikke kender, men
otai hvein ^’eg tidt har hørt Tale. Mern xSfet var ikke
Dommeren, det var Manden der talte. Og derfor forstod jeg
Dem slet ikke.
I Aften har jeg tænkt over det — og nu forstaar jeg
det bedre. Han har talt til Dem, han har nævnet mit
Navn, maaske fortalt om alt det, der knyttede ham og
mig sammen, om Aars Lidelse for en Aftens Svaghed.
Og dét Billede, De har dannet Dem af mig,
forviskedes og blev til et helt andet — ikke sandt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
