Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185:
Han fortsatte dæmpet.
Jeg er ikke Pedant; jeg kunde tænke mig Verden
uden nogen Gengældelse, og jeg føier mig ikke
kaldet til at dømme for mig selv. Jeg dømmer kun, hvor
dette Hverv er lagt paa mig. Men jeg tror, at De i
Nat har staaet Ansigt til Ansigt med Deres døde
Fjende, staaet i stiv Rædsel. Og det, der da skete, skal
han vide. Forstaar han det ikke, er han Dem ikke
værd. Han skal ikke forstaa det med sin Forstand, men
han skal begribe det usammensat, saaledes som al
menneskelig Handling virker paa alle Mennesker. Vi
kan alle opfatte alt med de Midler, enhver af os har
til sin Raadighed. Forstaar han det, saa tør De følge
ham. Men jeg siger Dem, han forlader Dem. Og saa
skal De lade ham fly, som han vil. Det er bedre at
være ensom alene end ensom med en anden. —
Hun svarede ikke men stirrede hen for sig. —
Han er her, sagde Skram — han venter derude,
jeg hørte ham komme før. Tal med ham nu. Jeg
sagde Dem, jeg er ikke Deres Dommer, jeg er Deres
Ven. J<
Sig hvad De vil og sig det som ’Dfc1 vil, mén Öe niaa
vide, at om De ikke taler nu» vil De tale en Gang i
Fremtiden og saa er det for sent; eller De vil tie og
saa vil De sidde i den Hal, hvori De siger, De altid
. forhen har siddet, og Solens Lys vil være stænget ude
som før.
Hun svarede ikke, Skram gik hurtigt til Døren —.
Hun rejste sig saa for at gaa, men hun blev staa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
