Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 13 -
Kom til Als i Sønderjylland. Blev embedsmann.
Giftet sig der med en dansk«tysk ung pike. Efter
krigen bød tyskerne ham et utmerket embede.
Men han vilde være tro mot Danmark og gikk
dit. Der gjorde man ingenting for ham. Glemte
ham, og han fikk sig en slags stilling i et eller
annet institutt. En kontorkrakk«tilværelse som
mekanisk snurret rundt efter de høie herrers
befaling. Fattig var han uten klage. Hans vakre
brud blev til en aldrende kone med øine i «evig
solregn», som far sa. Alitid smilende mot ham,
men fylt med tårer over en forspilt tilværelse.
«Men mit liv, min dreng, er ikke forspildt,»
sa hun, «jeg har jo min kære, kønne, dumme
mand. Jo, han har ladet dem rumstere med sig,
som de bedst vilde. Men jeg elsker ham skal
jeg sige dig.»
Og så lo hun med lange tårer nedover kinnet.
Engang i alle de år vi så hverandre, hadde jeg
en del penger som vi gikk på Tivoli for. Også
sønnen Konrad. Der fikk maten og vinen fritt
spillerum, og da tendtes bluss på bluss. Ord
og stemninger gav det grå landskap et nytt an=
sikt. Et de hadde sett ned i da de var unge.
Tante sa de enkle og klassiske ord:
«Jeg er så glad i å være glad, min elskede
dreng. Og jeg sier som du i aften: «Skitt i
pengene.»»
Hennes kysehatt satt litt på snurr, og hennes
søte ansikt strålte.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
