Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 263 -
ikke riktig hvordan han skulde ta dette. Plut«
selig fant han en utvei. Visste Karen om det?
Han ropte. Hun kom inn. Hun var alltid litt
redd for far. Og alt hvad man sa tok hun bok«
stavelig.
«Visste du, Karen, at Bjørn var ute om net«
tene?»
«Jo — ja — jeg — tror kanskje at jeg —»
«Nei, hør nu, Karen,» sa jeg gravalvorlig.
«Stå ikke der og tøis, du har da vært med mig
mange ganger.»
«Nei — nå —,» skrek hun.
«Sist optrådte du som nattens dronning,» satte
jeg i henne.
Hun blev aldeles rasende.
«Nei, den dronninga kjenner jeg ikke, og
-1-1– 1–-:–-— - ,1 ** 4-.L.. ~
incic nai jtg va.il ui\.u ii^ü^i/’ iuivi huia.
Da måtte far le. Han bare rystet på hodet
og lo, mens han gikk ut. Karen vrælte i kjøk«
kenet. Mor måtte snakke, tale, rope henne til
rette.
Om kvelden møtte jeg Frits Thaulow, vi gikk
i Chatélet teatret. Det største dengangen i Paris.
Vi skulde se et utstyrsstykke som Frits hadde
lest så meget om. Vi oplevet ikke slutten på
den forestillingen. Det gikk slik for sig. Frits
hadde sans for penger. Derfor satt vi oppe i
øverste. Jeg tror det var i sjette rad. Der var
også klakken anbragt. Den uundgåelige lande«
plage under forestillingene på de franske teatrene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
