Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
masendes med Sne til Vinters, a’ vi maa grave
Præsten ud, naar vi ska’ bru’e ham 1
— Tror De det?
— Ja Gu* tror jeg det, ja! — — Og hva^
er ’et saa for en Stil, di har smurt ham op i?
vedblev han og pegede med Stokken — det er
hakke me ikke uden Vindusruder altsammen!
— Ja—a, der er jo en Del — — —
— Han kommer sgu til og futte hele Offeret
sl i Ildebrændsel! kilede Lysestøberen paa. —
Saaden no’et nymodens Oldkram! sagde han og
spyttede. — A’ Menisteriet ka’ gi* sin Kendelse
til det! — — Pa’vel! sagde han saa pludselig og
rokkede om paa den anden Side af Bygningen for
at tage den i øjesyn fra den Kant
Jeg hilste og tog mig til Hovedet og gik hen
mod Tolderporten, som fra Nordvestsiden danner
den eneste Adgang til Byen.
Porten er bygget af store, røde Munkesten og
er ikke bredere, end at en Vogn akkurat kan slippe
igennem. Den har et spidst, teglhængt Tag med
en Lynafleder ovenpaa og en Pløj med Byens
Vaaben, tre vanskabte Sild, i gennemstukket
Arbejde.
Op ad Portens ene Side er klistret et Hus
med Halvtag. Dér boede den lange Skomager
Terkildsen, hvis Messingbriller altid lyste ud
gennem de smaa Euder. Han krævede en Hilsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
