Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den næstnederste Skuffe ud og stod og undersøgte
Indholdet.
— Jeg knurrer ikke heller! vedblev Farmor
— men hva’ én har set med sine egne Øjne, det
er kun Synd og Forhærdelse og Kødets utidige
Lyster!
— Gu’ hvor saaden en gammel én ka’ vrøvle!
mumlede Stuepigen halvhøjt — Vorherre fri og
frels én fra og bli’e saa gammel! — — Sikk’ et
net Tørklæde! hva’ Georg? vedblev hun og strøg
sig henover Ansigtet med et stort broget
Silketørklæde, som hun havde taget op af Skuffen. —
Det kunde jeg li’ og ha’! sagde hun.
— Du maa ikke saadan rode rundt i andre
Folks Sager! formanede Drengen.
— Aa Skidt, det ka’ di da ikke ta’ Skade a’!
mente hun.
Pludselig løftede den gamle Hovedet:
— Hvor er Mo’er og Søn henne? spurgte hun
hurtigt og højt.
Georg f6r sammen.
— Hvor er Mirza og Niels henne? spurgte
Farmor igen — jeg vil vide det!
— Kan Du dog ikke høre, at hun taler til
Dig, Karen? hviskede Georg.
— Jo, vel ka’ jeg saa! sagde Pigen — menf
hva’ ska’ jeg svare? — — Di er vel gaaet ud!
vedblev hun og lagde nølende Tørklædet sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>