Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klingende Bjælder! Stene for Brød! som skrevet
staar!
— Men I er da rent ud forblindet, Kone!
sagde Stuepigen.
Farmor drejede hurtig Ansigtet op mod hende.
— Det er jeg, ja! det er jeg! gentog hun
— én har maattet græde sine øjne dumme, før
én flk Synet op!
— Det var ikke saaden — — det var ikke
det, jeg mente — — — stammede Pigen.
— Men hva* ser hun ka’ske med de to
raske Øjne, hun har? vedblev den gamle ophidset
— hun glemmer Jor’en for bare Himmel, gør
hun! godt nok dot, men én lever da først hér
nede, véd jeg, og én dør her da ossensaa.
Karen aabnede Munden for at svare. Men
den gamle Kone greb hende pludselig fast om
.Haandledet og rejste sig halvt op i Stolen.
— Har Mirza kanske ikke voldet min Søns
Død? hviskede hun og stirrede hende stift ind i
Ansigtet med sine udslukte øjne.
Karen rev hurtig Armen til sig.
— Hva’ er det dov, I finder paa! sagde hun
med rystende Stemme — I gør mig rent tosset i
Ho’edet!
Georg var løbet sin Vej hen til Døren.
— Han kom til mig hér i Stuen, vedblev
Farmor og sank ned i Stolen igen — og han tog
Wied: Barnlige Sjæle. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
