Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men pludselig sprang Katten oppe fra Skabet
ned paa min Skulder, en Kunst, Weber ha’de
lært den. — — Jeg blev i den Grad angst, at
jeg skreg og slog til den med min Haand, saa
den faldt ned paa Bordet og løb tværs over Lagenet
og sprang bort, ind under Sofaen.–Nu kunde
jeg ikke holde det ud længere! — Weber, sagde
jeg — rejs Dig nu op! jeg er ked af de
Abestreger!
Men Weber rørte sig ikke, og de andre
begyndte at tysse paa mig. — — Saa fik jeg øje
paa en Karaffe med Vand, der stod paa en Stol
henne i et Hjørne. Jeg gik hen mod den.
— Jeg skal sgu nok faa ham til at staa op!
tænkte jeg.
Men saa gik Lampen ud. Det var Svendsen,
der ha’de pustet ned i Glasset. — — Jeg hørte
de andre liste ud i Entréen og lukke Døren af
efter sig. Men jeg vilde ikke give tabt. Jeg
søgte i mine Lommer efter Tændstikker og fandt
ogsaa Æsken, men tabte den, idet jeg trak den
op. — — De andre stod og fniste udenfor.
— Weber! hviskede jeg — staa nu op, Du!
saa skal vi ordentlig snyde de Fyre ved at løbe
ned ad Køkkentrappen inde hos Værtinden. — —
Men Weber svarede ikke og rørte sig ikke. Saa
blev jeg arrig og snakkede ikke mere til ham.
Jeg gav mig nu til at lede paa Gulvet efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
