Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Beck, Ludvig: Midt i en Jerntid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Midt i en Jerntid .
Midt i en Jerntid som ikkun tror
den Magt, som Vaabnene vinder,
du ligger roligt, du høje Nord!
i Aandens Sollys og skinner,
din Storhed er ei Guld og Pragt
og ej Kanoners Torden, —
du er en stille Verdensmagt
for Hjertets Sag paa Jorden.
End fødes der Profetier. Som Geologiens Katekismus lærer os, at
Jorden stadig skabes efter de samme Grundlove, der har formet den i
svundne Aarmillioners Forløb, saaledes bæres vi i vort Aandslivs
Fremdrift af de samme Kræfter, som bar svundne Slægter fremad i Tro og
Haab. Som ingen Dansk i de forløbne Aar har kunnet synge disse
Strofer af „Fædreneland ved den bølgende Strand —" :
Lykken vendes som Skibet paa Voven,
Lykken vendes som Bladet i Skoven,
til den Lykke man aldrig saa Måge ...
uden at føie profetisk Storsyn og Fremsyn deri, saaledes har ogsaa Jonas
Lies Sang vakt Undren midt under Verdenskrigens Sammenbrud.–
Det var til et Studentermøde i 1869, at han sang denne Sang: Midt
i en Jerntid. —
1869 –-. Efter 1864, da „alle de Drømme bristed", som var
bygget op fra Aarhundredets Begyndelse paa store Følelser og stærke
Ord, gennem hvilke Folkeslag dog saa ind i deres Væsens Dyb og fandt
Fodfæste, saa at ogsaa vore Digtere havde Kræfter til at trøste
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
