Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Schou, H. J.: Den sjælelige Degeneration hos Børn og unge - II. Behandlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
II.
Behandlingen.
Efter at jeg i forrige Forelæsning har gennemgaaet de vigtigste
De-generationsformer i kort Omrids, skal jeg i denne Time sige noget om
den sjælelige Degenerations Behandling, idet jeg dog bemærker, at jeg
her kun optræder som Amatør. De degenererede Børn og de unge
Mennesker er i Reglen overladt til Pædagogernes Behandling, og de bor
være det, og naar vi Nervelæger ser dem paa Hospitalerne, er det kun
i korte Episoder af deres Liv, og egentlig mere for at observere dem
end for at behandle dem. Vi skal altsaa kun udtale os fra den
observerendes Synspunkt.’
Hvad jeg her har at sige, vil jeg dele i to Dele nemlig for det
første : Behandlingen af de degenererede som Helhed, altsaa den sociale
Side af Degenerationens Problem, og for det andet: Behandlingen
af de enkelte degenererede, altsaa den medicinsk-pædagogiske Side af
Problemet.
Forinden jeg gaar over til første Punkt, maa jeg dog have Lov at
stille det ikke uvigtige Spørgsmaal: Kan Degenerationen overhovedet
behandles? — Ved Degeneration forstaar vi, som omtalt i første
Foredrag. en medfødt Abnormitet i den menneskelige Hjerne, som fører til
en Fejl i den sjælelige Konstruktion, og denne ligger paa Grænsen af
Sindssygdom. En saadan Fejl, hvad enten den er medfødt eller
erhvervet. maa vel i Grunden altid være irreparabel eller kronisk; thi lige
saa lidt som man kan give Mennesker en ny Hjerne, kan man give dem
en ny Sjæl. Lægevidenskaben kan hverken ved Indsprøjtninger eller
ved Operationer skabe nye Hjerneceller eller fjerne de gamle, naar
disse er uheldige.
I denne Indvending kan der jo være noget berettiget. Degeneratio
nen kan ikke ophæves. De Hjerneceller, vi har faaet i Arv fra vore
Forældre, vil altid paa en skæbnesvanger Maade bestemme vort Liv.
Men Degenerationens Følger kan formindskes, og her er det, at vor
Indsats maa finde Sted. Thi i Degeneration indgaar der to Momenter,
som man stadig maa regne med. nemlig: Anlæget og Milliøet. Anlæget
er det givne og upaavirkelige, men Milliøet er det varierende og
paavir-kelige. Begge Faktorer bestemmer det endelige Resultat.
Den moderne Arvelighedsforskning har givet os interessante
Oplysninger i saa Henseende. Vi ved, at en Plantes Vækst og Form
afhænger af de Kaar. som man byder den at vokse op under. Selv om
en Plante er af en daarlig Race. kan den dog ved gode Kaar give
særdeles hæderlige Frugter, og selv om den Sæd, vi saar, er af en daarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
