Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1922 - Ingerslev, F.: Aseptisk Renlighed ved Ernæring af spæde Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Pleje. Det maa bemærkes, at Barnet i begge Tilfælde fik de samme
Næringsmidler og naturligvis i andre Henseender blev passet som
ellers.
Hvad der efter min Opfattelse udgør Hovedpunktet i det spæde
Barns Ernæring — og som ikke findes omtalt i de sædvanlig brugte
Barneplejebøger for unge Mødre —, er Gennemførelsen af den samme
Art af Renlighed, som vi allerede for længe siden er kommet ind paa
at anvende i Saarbehandlingen og i Barselplejen: Hændernes Renlighed.
Læger, Sygeplejersker og Jordemødre har efterhaanden faaet lært at
rense deres Negle og sæbevaske deres Hænder, førend de berører
Saaret eller den fødende, og samtidig udelukkende at anvende
fuldkomment rene Genstande i deres Virksomhed, og derved er Forekomsten
af Saarbetændelser og af Barselfeber aftaget ganske overordentlig. Det
er denne Form for Renlighed, som man kalder den aseptiske
Renlighed.
Ud fra min specielle hygiejniske Synsmaade og paa Grundlag at
mine personlige Erfaringer mener jeg nu ganske bestemt at maatte
hævde, at en tilsvarende Renlighedsbestræbelse kan og bør indføres
ved det spæde Barns Ernæring i ethvert Hjem, og jeg véd ogsaa af
Erfaring, at de faa og simple Regler, som det derved kommer an paa,
kan tilegnes ogsaa af Kvinder, som i de fleste andre Henseender har
yderst ringe Sans for Renlighed. Kravet om, at der ved det spæde Barn>
Ernæring og Pleje bør iværksættes en „aseptisk"
Renlighedsbestræbelse, og om at Kendskabet til en saadan Renlighedsbestræbelses
Teknik bør føres ud i alle unge Hjem, har jeg iøvrigt hævdet i
Maanedsskrift for Sundhedspleje allerede i 1904, og jeg har senere fremsat
denne Tanke i fyldigere Form i nogle andre Tidsskrifter.
Jeg mener da, at naar man faar drejet Barneplejen over i det rette
Spor ved at lægge Hovedvægt paa Renligheden og særlig paa en flittig
Vaskning af Moderens eller Barneplejerskens Hænder, kan
Bnrnedo-dcliglieden i By og paa Land sættes ned til et Minimum. Det tyder og
saa stærkt i denne Retning, naar man i Köbenhavn har formaaet at
nedsætte Dødeligheden blandt Plejebørnene i det første Leveaar meget
betydeligt ved en efterhaanden mere og mere konsekvent Udvælgelse
af de renligste og ordentligste Hjem og ved en Præmieuddeling til de
bedste af disse. Jeg skal her ganske kort anføre nogle af disse Tal fra
København — ifølge Stadslægens Aarsberetning. Af Plejebørn i det
første Leveaar døde der 40 Procent i Aarene 1888—92. Men særlig
fra Begyndelsen af dette Aarhundrede er dette Procenttal gaaet stærkt
nedad, saaledes at der i 1920 af 146 Plejebørn i det første Leveaar kun
døde 12, altsaa 8,2 Procent. Og man er ganske sikkert berettiget til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
