- Project Runeberg -  Barn och Ungdom. Nordisk Social-Pedagogisk Tidskrift / Årgång 1922-1923 /
21

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1923 - Faurholt, Johannes: Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

ad hoc og for at fritages herfor er de samme som ved andre Værgemaal.
og Pupilautoriteterne fører Tilsyn med de særlige Værger.

Loven indeholder dernæst i §§ 63—65 Bestemmelser om
umyndiges og sindssyges Erstatningsansvar og om sindssyges Retshandler.
Erstatningsbestemmelserne i §§ 63 og 64 blev omredigeret i
Rigsdagen. men de foretagne Ændringer er udelukkende af formel Natur, og
Bestemmelserne svarer til de af Kommissionen foreslaaede, men det
er blevet stærkere pointeret end i Kommissionsudkastet, at
Udgangspunktet er den almindelige Erstatningsregel, om man end samtidig
tillægger Domstolene en Beføjelse til skønsmæssigt at nedsætte
Erstatningspligten efter Billighedshensyn, efter Omstændighederne helt at
fritage for Erstatningspligt, forsaavidt Erstatningen kan erholdes
udredet hos andre, f. Eks. Forældre eller Forsikringsselskaber. Ifølge
§ 63 er Barn under 15 Aar erstatningspligtige for skadegørende
Handlinger efter samme Regler som Personer over denne Alder — altsaa
ogsaa for uagtsomme Handlinger; dog kan Erstatningen nedsættes eller
endog helt bortfalde, forsaavidt det findes billigt paa Grund af
manglende Udvikling hos Barnet, Handlingens Beskaffenhed og
Omstændighederne iøvrigt, derunder navnlig Forholdet mellem den skadegørendes
og den skadelidendes Evne til at bære Tabet og Udsigten til. at Skaden
kan faas godtgjort hos andre. S 64 omfatter Personer, der paa Grund
aF Sindssygdom. Aandssvaghed, forbigaaende Sindsforvirring eller
lignende Tilstand har manglet Evnen til at handle fornuftmæssigt. Denne
Afgrænsning af Reglen er rent skønsmæssig og kan f. Eks. ogsaa
omfatte visse Tilfælde af Beruselse. De nævnte Personer er
erstatningspligtige for skadegørende Handlinger efter samme Regler som
sjæls-sunde Personer; dog kan Erstatningen nedsættes eller endog helt
bortfalde, forsaavidt det findes billigt under Hensyn til Personens
Sindstilstand, Handlingens Beskaffenhed eller Omstændighederne iøvrigt,
derunder navnlig Forholdet mellem den skadegørendes og den
skadelidendes Evne til at bære Tabet og Udsigten til, at Skaden kan faas godtgjort
hos andre. Har den skadegørende imidlertid ved Misbrug af
Berusel-sesmidler eller paa anden Maade forbigaaende hensat sig i en
Tilstand, der berøver ham Evnen til at handle fornuftmæssigt, er en
Lempelse i Erstatningsansvaret udelukket.

Haren Person, der hører til den Kreds af Personer, som omhandles
i § 64, og som for Størstedelen er saadanne, som opfylder
Betingelserne for at umyndiggøres, eller som befinder sig i en Tilstand, der, om
den var varig, kunde bevirke en Umyndiggørelse, indgaaet en
Retshandel, er denne ifølge § 65, hvilken Regel nøje svarer til den i § 44
om umyndiges Retshandler givne, ikke bindende for ham, og enhver af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:30:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/barnungdom/1922-23/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free