Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
F. INliERSLEV
her i Tidsskriftet,* skal jeg paa forskellige Punkter fremhæve,
hvilken Rolle der i Fremtiden maa kunne blive tillagt
Spædborne-hjemmene i denne Sag.
For at lette Overblikket over Emnet, skal jeg her udelukkende
omtale Forholdene i Danmark og specielt angaaende
Børnedødeligheden i det første Leveaar i Tyveaaret 1903—1922. Det er ganske
hensigtsmæssig at vælge netop dette Tidsrum og at inddele det i
to Tiaar; maa kan saa tillige meget let indenfor hvert Tiaar se den
gennemsnitlige Dødelighed pr. Aar. Jeg har valgt at se paa
Forholdene særskilt i København og i Provinsbyerne (heri indbefattet
Frederiksberg), da Forholdene i disse to Befolkningsgrupper er en
Del forskellige. Dødelighedstal lene fra Landkommunerne egner sig
af forskellige Grunde ikke til Bearbejdelse. Og Tallene for de
anmeldte Sygdomstilfælde er hverken i By eller paa Land
tilstrækkelig paalidelige til at kunne anvendes til indbyrdes
Sammenligninger. Dødsfaldenes Antal i Köbenhavn og i Provinsbyerne er
ganske ubestridelig det mest paalidelige statistiske Materiale, man
paa dette Omraade kan skaffe her i Landet.
Tallene i de Tabeller, som jeg i det følgende skal anføre,
stammer alle fra Sundhedsstyrelsens to aarlige Beretninger:
»Medicinalberetningen» og «Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmark»;
herved mener jeg at have sikret den størst mulige Ensartethed i
det statistiske Materiale. Jeg skal udtrykkelig fremhæve, at en
direkte Sammenligning med Børnedødeligheden i andre Lande ikke
er berettiget, idet navnlig Klimaet spiller en meget stor Rolle.
Naar jeg lier anstiller Betragtninger over Børnedødeligheden i
de nævnte tyve Aar, bliver det ikke med Videnskabsmandens
Trang til at tumle med Tallene og Kendsgærningerne for deres
egen Skyld og for at se at faa dem bragt i det rette Forhold til
hverandre, men derimod med det belt praktiske Formaal at søge
oplyst, paa hvilke Omraader der fremtidig vil kunne opnaas en
større Nedsættelse af Børnedodelighedcn end hidtil, og hvilke
Midler der i dette Øjemed maa bringes i Anvendelse, særlig overfor
Spædbørnehjemmene, der staar under hygiejnisk sagkyndig
Ledelse og har et. i moderne Spædbarnepleje oplært Personale.
Enhver Sammenhobning af Børn bevirker som bekendt en forøget
Fare for smitsomme Sygdommes ITdbredning. Det er noget, som
man bestandig ser i Skolerne, hvor man altid har den yderste Møje
med at begrænse Udbredningen af smitsomme Sygdomme af de
• »Barn o« Ungdom», 1922, Side 1G4, oj; 1923, Side 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
